Rådgivning med udgangspunkt i dig og stedet.
Rådgivning af private og ildsjæle – fra det mindste toilet til den vildeste bolig og alt der imellem.
Kom forbi til en kop kaffeVed Slusen 34, Sydhavnen
Back to basic
Jeg hedder Peter Klingest og er arkitekt. I januar 2020 valgte jeg at blive selvstændig efter mange år som ansat på større tegnestuer. Jeg havde lyst til den direkte kontakt med bygherren, til at arbejde med projekter i mindre skala og følge projektet fra jeres første tanke til den sidste håndværker har forladt pladsen.
Jeg startede uden sikkerhedsnet, men med stor lyst og passion – og med erfaring, nysgerrighed og en hovedlineal. Siden er opgaverne kommet fra netværket og i stigende grad fra bekendtes bekendte.
"At arbejde med ildsjæle og mennesker med visioner er noget, jeg værdsætter meget."
Jeg lader mig inspirere af arkitektur, der er menneskelig og uprætentiøs. Jeg arbejder med biogene materialer og en byggeteknik der bygger videre på traditionen.